Gennemgang af protokollater for forlig med Brugsens Arbejdsgiverforening (BA)

Gennemgang af protokollater

  • 1 - Aftale om §1 nr. 1 Arbejdstid

    Hvis man ønsker det, kan man indgå en skriftlig aftale med BA om mulighed for at arbejde 4/6- dages arbejdsuge. I uger med seks arbejdsdage vil man kunne arbejde op til 45 timer pr. uge. og man vil ikke modtage overtidsbetaling for arbejdet på 6. dagen.

  • 2 - Aftale §3 Mestre og mestersvende

    Alle nyansatte på jobløn får mulighed for at få en 3-måneders samtale, hvis de ønsker det. På mulighed har arbejdsgiveren. Herudover kan BA, i butikker uden en slagterafdeling, ansætte en delikatesseleder på mestersvendevilkår.

  • 3 - Aftale om § 5 Løn og reguleringssatser

    Minimallønsstigningerne i overenskomsten stiger med 721,00 kr. om måneden pr. 1. marts 2023 og 721,00 kr. pr. måned 1. marts 2024.
    Lærlingesatserne stiger med 4,5% i 2023 og med 3,5% i 2024.
    Minimallønnen til unge under 18 å forhøjes med 2,60 kr. i timen 1. marts 2023 og igen 1. marts 2024.
    Funktionstillæg stiger med 4,5% i 2023 og med 3,5% i 2024.
    Anciennitetstillægget stiger med 0,45 kr. til 0,55 kr. pr. time

  • 4 - Aftale om § 5 løn

    Protokollatet understreger, at der en fælles forforståelse for, at mindstelønsprincippet skal fungere. Det vil, sige, at der skal være mulighed for lokal lønforhandling. Det kan både ske individuelt og kollektivt på arbejdspladsen. For at sikre, at medarbejderens lønforhandling er så konstruktiv som muligt, er parterne enige om, at tillidsrepræsentanten kan bede butikken fremlægge informationer om f.eks. butikkens økonomisk situation, ordrebeholdning og fremtidsudsigter.

  • 5 - Aftale om særlige tillæg

    Særlige tillæg forhøjes med 4,5% i 2023 og 3,5% i 2024. Pr. 1. februar 2025 vil særlige tillæg komme på niveau med sammenligningsområdet. Det vil medføre regulering i nedadgående retning.

  • 6 - Aftale om pension og ekstra pensionsbidrag
    BA's bidrag til pensionsopsparingen stiger i med 2%. Det betyder, at medarbejdere skal indbetale 2% mindre til pensionen. Regulering sker med tilbagevirkende kraft pr. 1. juni 2023. 
    Hvis en medarbejder fortsætter med at arbejde efter at have nået sin folkepensionsalder, kan medarbejderen vælge 1) om pensionsbidraget skal udbetales som løn, eller 2) indbetales til pension. Foretager medarbejderen ikke et aktivt valg, indbetales pensionsbidraget til pensionsordningen. Kvinder, der er på barsel med fuld løn, får et ekstra pensionsbidrag i de første 10 ugers barsel.
  • 7 - Aftale om §7 Fritvalg

    Fritvalgsordningen stiger med 2 % fra 10,05% til 12,05% for bagere, og fra 10,55% til 12,55% for slagtere pr. 1. marts 2024. Herudover er der yderligere en stigning på 0,3%, som tidligere er blevet aftalt. I alt stiger ordningen altså med 2,3 %

    Bagere må maksimalt bruge 10,05 % af deres fritvalg på frihed, dvs. max 20 dage. 
    Slagtere må bruge optil 10,55 % på frihed, svarende til 21 dage.
    Dette gælder dog ikke, hvis man bruger sin fritvalgsordning til seniorfrihed.

    Medarbejdere, der har 15 plantimer eller derunder stående, får automatisk udbetalt deres fritvalgsordning medmindre de vælger andet.

  • 8 - Aftale om Fritvalg til lærlinge

    Fra 1. januar 2025, er lærlinge omfattet af en fritvalgsordning på 3%. De 2,5% bruges til feriefridage og de 0,5% kan lærlingen disponere over.

  • 9 - Aftale om §12 Barsel og adoption

    Barselsreglerne tilrettes den nye lovgivning om øremærket barsel. Dette betyder, at der er fire ugers barsel før og 10 ugers barsel efter fødslen. Fire uger er flyttet til forældreorlovsperioden.

    Orlov (tidligere forældreorlov) udvides yderligere med fire uger med fuld løn, så der i alt er 23 ugers orlov:  9 uger til den forælder, der holder barselsorlov, 10 uger til den anden forælder, og fire uger til deling.

  • 10 - Aftale §14 Tillidsrepræsentantbestemmelserne

    Hvis man er minimum fem organiserede medarbejdere i produktionsområderne, har man ret til at vælge en tillidsrepræsentant. 

    Hvis en medarbejders ansættelsesforhold ændres, så medarbejderen ikke længere arbejder indenfor vedkommendes dækningsområde, skal landsklubformanden orienteres.

    Protokollatet slår fast, at valg af regionstillidsrepræsentant kan foregå i arbejdstiden, og parterne er enige om, at der ikke må lægges hindringer for organisering.

    Tillidsrepræsentanten får også mulighed for at hilse på nye medarbejdere, og vedkommende får tilsendt månedlige lister.

  • 11 - Aftale om §16 Kompetenceudviklingsfond

    Ved de sidste par overenskomstfornyelser er det blevet aftalt, at medarbejdere, der tager uddannelse, får 100 % løntab fremfor 85%. Denne aftale er nu gjort permanent.

  • 12 - Aftale om gravides natarbejde
    Dette er en række protokollater, der omhandler ny lovgivning indenfor natarbejde.
    Parterne er enige om pr. 1. marts 2024 at følge anbefalingerne fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, om gravides natarbejde. Det indebærer, at gravide maksimalt skal arbejde en nattevagt om ugen. Når butikken bliver bekendt med graviditeten, skal de senest 2 uger efter, til en uges udgang, omlægge medarbejderens vagtplan. Er det ikke muligt, har den gravide ret til fravær de øvrige nattevagter. Den gravide får betaling svarende til graviditetsorlov, altså fuld løn.
    Aftalen drejer sig om en fuld implementering af forholdene omkring natarbejde i overenskomsten. Udover aftalen for gravide, der er beskrevet i protokollat 5, indeholder aftalen regler og anbefalinger om natarbejde generelt. Har man natarbejde, f.eks. tre nætter i træk, anbefaler NFA, at arbejdsgiver tilbyder natarbejderen helbredskontrol årligt. Ligeledes er det obligatorisk for medarbejderen at gennemføre helbredskontrollen hvert andet år. NFA kommer kun med anbefalinger, men parterne formoder, at det bliver lovgivning, og derfor implementeres det i overenskomsterne allerede nu.
  • 13 - Aftale om §18 Seniorordning

    Redaktionel ændring af ordet ”seniorordning”, der erstattes med ”seniorfrihed”. Afsnittet om seniorfrihed flyttes desuden til §7 Fritvalg.

  • 14 - Aftale om § 21 Overenskomsten gyldighed og opsigelse

    Aftalen slår fast, at der er tale om en forlængelse af overenskomsten på to år.  

  • 15 - Aftale om bilag 3

    Arbejdsgiveren skal være opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor de ikke kan få tilskud til voksenlærlinge, hvis de aflønner dem med satsen for voksenlærlinge. I stedet skal de lønnes som ufaglærte.

  • 16 - Aftale om bilag 3 og 16

    Det er en henvisning til de lønblade, der bliver lavet. 

  • 17 - Aftale om implementering af EU’s arbejdsvilkårsdirektiv

    Parterne er enige om, at EU’s arbejdsvilkårsdirektivs ændringer skal implementeres i overenskomsten.

  • 18 - Organisationsaftale

    1)     Aftalen understøtter det tidligere protokollat om løndannelse/lokal lønforhandling.

  • 19 - Organisationsaftale om frihed til en tillidsrepræsentant

    Tillidsrepræsentanten har mulighed for at deltage i informationsmøder arrangeret af Fødevareforbundet NNF i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

  • 20 - Aftale om afdækning af mulighed for faglig opkvalificering

    Parterne har et fælles ønske om at få flere faglært i branchen. Protokollat beskriver et udvalgsarbejde, hvor man i samarbejde med det faglige udvalg dels skal drøfte mulighederne for at opkvalificere ufaglærte til faglærte, og dels finde ud af, hvordan det kan tænkes ind i overenskomsterne.

  • Aftale om digitaliseret vagtplanlægning

    På butiksoverenskomsten mellem HK Handel og Dansk Erhverv har parterne aftalt, at de i den kommende periode vil indhente tilbud og udtømme mulighederne for et digitaliseret vagtplansystem. Hvis de undersøgelser munder ud i forbedringer, vil BA og Fødevareforbundet NNF drøfte resultaterne.