Det får du i din nye overenskomst

Forbedringer i den nye overenskomst med Coop i forhold til den hidtil gældende overenskomst.

Pension

Pr. 1. juni 2023 ændres pensionsindbetalingen, så medarbejderen indbetaler 2 % mindre, mens arbejdsgiverne omvendt indbetaler 2 % mere.

Styrket fritvalgskonto

Fritvalgsordningen/den særlige opsparing hæves med 2,3 % fra den 1. marts 2024, og den udgør herefter 12,35 %

Fra 1. januar 2025 bliver lærlinge omfattet af en fritvalgsordning på 3%. 2,5% skal bruges til feriefridage, mens lærlingen selv kan disponere over 0,5 %.

Højere grundløn

Grundlønnen stiger med 721,00 kr. om måneden pr. 1. marts 2023 og 721,00 kr. pr. måned 1. marts 2024.

Højere løn til lærlinge

Pr. 1. marts 2023 stiger løn til lærlinge med 4,5 %
Pr. 1. marts 2024 stiger løn til lærlinge med yderligere 3,5 %

Lokale uddannelsesrepræsentanter

Hvis ledelsen og tillidsrepræsentanten kan blive enige, kan de udpege en uddannelsesrepræsentant i butikken. Uddannelsesrepræsentanten skal hjælpe og rådgive kollegerne i forhold til efter- og videreuddannelse og skal herudover være med til udpege mulige lærerpladser. 

Barsel/orlov

Far/medmor får øremærket yderligere to ugers orlov med løn, og forældrene har herudover fået yderligere to ugers orlov med løn, der kan deles mellem dem. Det giver samlet set 36 ugers orlov med løn efter fødselstidspunktet.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til indholdet af forliget for overenskomsten med Coop Danmark, som du ikke har fundet svar på her, kan du måske finde svaret på vores side oftest stillede spørgsmål.

Ellers er du velkommen til at kontakte forhandlingssekretær Mette Bisgaard Larsen på mail mbl@nnf.dk eller på telefon 2855 8546.

Har du tekniske spørgsmål til den elektroniske afstemning, kan du skrive til ok23@nnf.dk eller ringe på vores hovednummer på telefon 3818 7272.