Den 20. august indgik vi et forlig om en ny overenskomst med Coop Danmark. Forliget skal nu til afstemning blandt medlemmerne i virksomheden.
Afstemningen løber fra den 23. august kl. 12 og slutter torsdag den 12. september kl. 16.
Resultatet offentliggøres den 13. september.
Her på siden kan du finde forliget og anden vigtig information. Jeg vil gerne fremhæve nogle af de væsentligste forbedringer i den nye overenskomst.
- Arbejdsgiverne betaler 2 % mere i pensionsbidrag og medarbejderen betaler 2 % mindre
- Fritvalgsordningen stiger med 2 %
- En styrkelse af den lokale løndannelse (ret til at forhandle om løndele, der ligger udover grundlønnen)
- Grundlønnen stiger med 721,00 kr. om måneden 1. marts 2023 og yderligere 721,00 kr. om måneden 1. marts 2024.
- Bedre mulighed for valg af tillidsrepræsentanter
- Mulighed for at vælge lokale uddannelsesrepræsentanter
- Far/medmor får øremærket yderligere to ugers orlov med løn, og forældrene får herudover yderligere to ugers orlov med løn, der kan deles mellem dem. Det giver samlet set 36 ugers orlov med løn efter fødselstidspunktet.
Med venlig hilsen
Forhandlingssekretær
Mette Bisgaard